DU ER HER: FORSIDE > Lænke-pensionatet > De frivillige

De frivillige


Det helt unikke og særlige ved Lænke-Pensionatet er brugen og tilstedeværelsen af frivillige medarbejdere. De frivillige spiller en stor rolle iPensionatets daglige arbejde og i det sociale miljø. Derfor vil det være enormt svært - hvis ikke umuligt - at få det hele til at gå op i en højere enhed uden de frivilliges indsats.

Lænke-Pensionatets frivillige medarbejdere består af 6-10 engagerede personer. Den frivillige medarbejdergruppe dækker Pensionatets vagtplan i aften- og nattetimerne samt weekender og helligdage, men deltager også i samarbejdet med og omkring den enkelte beboer.

Har du lyst til at være frivillig på Lænke-Pensionatet?


Hvis du har lyst til at være frivillig på Lænke-Pensionatet skal du have forståelse for andre mennesker, særdeles gode samarbejdsevner og et sundt menneskesyn. Pensionatets beboere befinder sig i en svær og sårbar situation, og har derfor krav på at blive mødt på en omsorgsfuld og respektfuld måde. Hvad enten man er frivillig eller ansat, er det vigtigt, at vi skaber et forudsigeligt og trygt miljø for vores beboere. Derfor arbejder vi ud fra et værdigrundlag, som bygger på relationer, ansvarlighed og omsorg. Grundholdningen på Lænke-Pensionatet er, at beboere, frivillige og ansatte løfter opgaverne i fællesskab.

Som frivillig på Lænke-Pensionatet vil du blive tilbudt:


 
Hvis du har lyst til at høre mere om de frivilliges arbejde, er du velkommen til at kontakte Lænke-Pensionatets forstander Camilla Noach på tlf.: 43 43 15 97 eller e-mail: cnl@laenke-ambulatorierne.dk.